På et tidspunkt var jeg sammen med en gruppe mennesker der alle var fleksjobbere eller pårørende til fleksjobbere. Det var meget forskellige mennesker med meget forskelle holdninger, baggrunde og fremtidsvisioner. En meget spændende forsamling.
På et tidspunkt er der en person i gruppen, der fortæller at hun lige er blevet visiteret (bevilget) til fleksjob efter ca. 4 års kamp. Hendes jobsøgning var lige netop begyndt, så hun var meget positiv – hun fortæller gruppen at hun søger job på 10-12 timer om ugen og satser på at forlange en startløn på 300 kr. i timen med mulighed for genforhandling efter et års tid.
Rundt omkring i gruppen fnyser nogle folk lidt, andre griner ligefrem hånligt og lidt for højlydt, kvinden her ser spørgende rundt i gruppen, meget uforstående – hvorpå flere forklarer hende at den slags løn kan man slet ikke få som fleksjobber, så hun skal godt nok skrue sine forventninger noget ned….
Jeg kunne ikke dy mig og spørger hvorfor man ikke kan få 300 kr. i timen? Men der var faktisk ikke nogen der kunne give en saglig grund – hvilket fik mig til at spørge om det ikke handlede mere om holdninger og om folks egen usikkerhed på egne evner.
At man f.eks. ikke kan holde til at arbejde fuld tid, behøver jo ikke nødvendigvis at betyde at man ikke kan passe et deltidsjob ligeså godt som alle andre. Man kan jo sagtens have en lang videregående uddannelse eller tonsvis af erfaringer og kompetencer bag sig og komme ud for en ulykke eller blive ramt at stress eller andet og derfor kunne arbejde færre timer, men i ens oprindelige erhverv.
Det er desværre i det hele taget som om, at det er fleksjobbere der indimellem er de hårdeste til at dømme andre fleksjobbere – hvad det egentlig handler om ved jeg faktisk ikke, men tanken strejfer mig om det kan være misundelse eller egen afmagt.
Jeg kan selvfølgelig godt følge at man kan blive lidt harm eller skuffet hvis man ikke kan fortsætte i sit eget erhverv og så skal nøjes med minimumsløn og måske ovenikøbet til lav effektivitet. Men forskel på løn findes alle steder uanset om man er fleksjobber eller ej – og harm eller ej – så lad være med at nedgøre andre eller pålægge andre ens egen usikkerhed. Alle kan skifte job eller forbedre sine kompetencer uanset sygdom eller udfordringer – det handler om at turde at tro på det og så gå efter det.
Vi skal glæde os på andres vegne – vi har alle fortjent at blive den bedste version af os selv.