Og det er både på godt og ondt. Man skal virkelig passe på ikke at komme ind i en nedadgående spiral, for det hænder ofte at man kommer til altid at fremhæve de negative ting – der går lidt hyggebrok i det. Har man f.eks. nogle sundhedsmæssige udfordringer, kommer det let til at fylde rigtig meget og man kommer let til at snakke enormt meget om det. Ligeledes findes der mange grupper på f.eks. Facebook med f.eks. fleksjob/gigt/sygdom osv. Og det er jo rigtig godt, men når man bliver meget påvirket af andres sygdom, udfordringer, kæmpen med systemet og generel dårligdom, så bliver man også nødt til at kunne sortere.
Kender man så en anden i sit netværk, en partner, et familiemedlem, en ven som også har den samme slags udfordringer, som man kan vende det med, er det jo i første gang rigtig rart fordi det er tryg zone og man føler at her har man virkelig en person der forstår hvordan man har det og hvad man gennemgår og det er jo skønt. Lige indtil den dag man opdager at man blev inde i den spiral og at man nærmest fortalte alle man mødte på sin vej om de udfordringer man har.
Det man her må huske på er at andre på et tidspunkt er fyldt op og ikke kan rumme mere negativitet og pludselig har man venner, partner, familie der har trukket sig fra en.
Jeg havde på et tidspunkt en meget nær veninde, som jeg var meget fortrolig med. På det tidspunkt havde vi begge store problemer i vores respektive parforhold og vi talte og skrev sammen i timevis flere gange om ugen… så havde hendes mand sagt sådan og så havde hun sagt sådan og det var ikke i orden og det var svært fordi…. så havde min partner gjort sådan og til det havde jeg sagt dit og dat og sådan kunne vi blive ved i timevis.
En dag kunne jeg mærke at jeg blev trist og negativ, så snart hun ringede eller skrev og jeg følte at vi trak hinanden voldsomt ned. Jeg blev simpelthen nødt til at tale med hende om det. Jeg sagde det som det var, og fortalte at jeg følte at vi var kommet ind i så negativ en spiral, at jeg ikke længere var sikker på at der kom noget brugbart ud af vores snakke. Vi måtte jo begge hver især tage en beslutning om hvad der skulle ske i vores respektive forhold med vores partnere, så vi i stedet kunne støtte hinanden i den proces, vi derefter skulle igennem.
Jeg fortalte også at jeg simpelthen ikke kunne rumme mere negativt, for det smittede af på alle andre aspekter i mit liv, det være sig mit barn, mit arbejde, min søvn, min ridning og deraf også mit helbred og sundhed.
Det var jo ikke fordi jeg ikke ville tale med hende mere eller ikke ville hendes venskab, men vi skulle simpelthen finde en anden måde at tale og være sammen på. Jeg troede hun forstod – men nej – efter kort tid døde vores samtaler helt ud – hun flyttede fra sin mand, jeg flyttede fra min daværende kæreste og vi skulle hver især bygge os selv op igen.
Kort tid efter opdagede jeg at hun havde slettet min som ven på Facebook og når jeg skrev en besked, fik jeg kun enstavelsesord retur som svar. Jeg valgte ret hurtigt at droppe det og koncentrere mig om at være sammen med positive mennesker, som bidrager positivt til mit liv og mennesker der vil mig.
Det jeg lærte i den proces var at mærke efter om jeg er sammen med mennesker og laver ting der bidrager til noget positivt og lader mig op og ikke det omvendte der dræner mig.
Så det er simpelthen ultravigtigt at man omgiver sig med positive mennesker som formår at se en måske hård og svær situation på en god måde i stedet for bidrage til det negative. ”Hvor er jeg ked af at du har så ondt i dag skat, til gengæld er du stadig pisselækker og jeg glæder mig til at skulle ligge og holde om dig i aften” eller ”hvor er det træls at du har smerter i dag, skal vi ikke se en sjov film, så vi virkelig får brugt lattermusklerne og du kommer til at tænke på noget andet?” virker bare bedre end medlidenhed og fastholdelse.
Vi vælger ikke selv at være i en træls periode med smerter og manglende overskud, men vi vælger selv hvordan vi håndterer det, hvem vi omgås og hvad vi fylder vores krop og mind med.
Tænk smart og lev livet.