Jeg har gigt og jeg har mange smerter. Jeg har erkendt at jeg aldrig helt får det liv jeg drømte om, fordi mine smerter sætter begrænsninger for mig, men hen af vejen har jeg i stedet tilrettet mine drømme til mine smerter. På en god uge tager jeg måske kun smertestillende 2 gange, men på en dårlig uge, tager jeg smertestillende mange gange dagligt. Det bliver sandsynligvis aldrig bedre. Men dét der bliver bedre, er min evne til at tackle mine smerter, så de ikke ødelægger min livskvalitet betydeligt.
We’re all in the same game. Just different levels. Dealing with the same hell. Just different devils.
Der er mange måder og gode råd til at kunne tackle smerter, men her er mine top 5 råd:
1. Varme. Varmepude, karbad, brændeovn.
Man skal på ingen måde undervurdere den effekt varme har på smerter. Jeg hader at svede og vil i bund og grund hellere fryse end at svede – jeg er den type der nærmest jager pingvinerne ud af soveværelset inden jeg går i seng, men når jeg har ondt, er det varme der skal til. Jeg har selv både varmepude og -tæppe, jeg har brændeovn og kæresten har vildmarksbad. At tage en lur på sofaen pakket ind i varmetæppet eller sidde en hel aften i vildmarksbadet i 38 °c og derefter gå i seng, det kan faktisk lindre så meget på smerterne, at jeg kan få sovet igennem om natten og ofte ligefrem er smertefri dagen efter
2. Motion, bevægelse, kost og evt. vægttab
Det kan virke som totalt kliche at sige at bevægelse, træning og kost skulle virke på træning. Når man har smerter, er det ikke ligefrem lysten der driver en til at løbe en tur eller gå i fitnesscentret. Men ikke desto mindre er det beviseligt at bevægelse er godt for leddene, for kroppen og også for psyken. Jævnlig motion og bevægelse kan man få på mange måder, det behøver ikke at være styrketræning eller semiprof fodbold, det kan være en gåtur med hunden, en cykeltur med en veninde eller en svømmetur. Alt bevægelse tæller, men hvis man virkelig vil have en gavnlig effekt, skal man sætte det i system – for kroppens skyld. Så skal man gøre noget godt for krop og for sine smerter, så start med at lægge en nem og realistisk plan for træning og bevægelse og få gerne hjælp.
3. Afslapning (Pacing)
Det at lære at skelne mellem at gøre noget og at slappe af det er en hårfin balance. At kunne manøvrere i gerne at ville en masse, men acceptere at kroppen har brug for ro og hvile imellem gøremål og aktivitet, kan være svært, selv efter mange års øvelse. Men ikke desto mindre, jo bedre man kan acceptere, at det er sådan det er, jo lettere og mere smertefrit et liv kan man få. Ved ledsmerter er det ikke en fordel intet at gøre, men derimod at veksle mellem at gøre noget og slappe af. Jeg er tilhænger af powernaps eller middagslur, selvom mine tanker ledes hen på mine bedsteforældre, der sov til middag hver dag. Men fakta er at det virker for mig. Og for de fleste med kroniske smerter.
4. Distraktion
Jo mere du tænker på smerten, jo mere vil den fylde. Lav noget der distraherer dig fra smerterne. Hvis man sætter sig i en stol og tænker på hvor ondt man har og hvor synd det er for en, gør ikke smerterne mindre. De færreste vil uden videre tro at hvis man i stedet for at sætte sig ned og ”sørge”, skal prøve at stole på at kroppen reparerer sig selv – evt. hjulpet lidt på vej af lidt smertestillende – og så lave noget andet – ring op til en veninde og tal om alt andet end smerterne, se en spændende eller sjov film, bag en lækker kage, kør på stranden og se solnedgangen. Det vil komme bag på en hvor meget distraktion hjælper på dine smerter.
5. Ryd op i dine prioriteter og dine venner
Når man ikke har så meget overskud, som man kunne ønske sig, er det rigtig vigtigt at man har sine prioriteter i orden. Man skal kun bruge sin tid og sit overskud på det og dem der er vigtige for en. Lav ting der gør dig glad. Skær det overflødige og irrelevante væk.
Ryd op i vennerne – både på de sociale medier og i det virkelige liv. Hvor hårdt det end lyder, så bliver du naturligt påvirket af de mennesker du omgiver dig med. Så derfor skal du vælge dem med omhu. Spørg dig selv om dine venner og veninder dræner dig eller lader dig op. Jeg er med årerne blevet meget bevidst om hvem jeg vil bruge min tid og mine tanker på. Jeg vil ikke bruge krudt på nogle der dræner mere end de tilfører
Men virker det?
Nej ikke altid. Man ved aldrig helt når man har smerter og invaliderende sygdom. Men det virker heller ikke ingenting at gøre.
Et gammelt ordsprog siger at man kan hvad man vil – men med kroniske smerter må man øve sig i at prioritere og måske revurdere hvad man vil. Det er så vigtigt ikke at lade sin sygdom og sine smerter definere hvem man er. Vi skal deltage i vores eget liv, ikke bare kigge på.
De bedste kram fra Louise
