Når man har influenza eller har brækket en arm, så vil kroppen helt automatisk sende en meget stor del af resurserne derhen, hvor der er noget galt. Kroppen vil selv gøre alt for at hele kroppen/såret/bruddet så hurtigt som muligt – det er helt naturligt, og en af årsagerne til at man er helt utrolig træt og mangler overskud i den periode, mens sygdommen står på. Det er kroppens egen måde at håndtere sig selv på, så man så hurtigt som muligt bliver ”normal” igen.
Det samme er faktisk gældende når man får/har en kronisk sygdom uanset om det er gigt, som jeg selv har, om det er et piskesmæld, om det er nervebetændelse eller hvad det ellers kunne være. Kroppen vil til enhver tid bruge rigtig mange ressourcer på at forsøge at fikse problemet. Udfordringen er bare at i og med at det er mere eller mindre kronisk, så skal kroppen faktisk konstant arbejde ekstra.
Hjernen sender konstant signaler til kroppen om at arbejde på problemet. Og når kroppen og hjernen konstant arbejder på at fikse problemet, så er der begrænsede ressourcer tilbage til andre ting, f.eks. til at kunne huske ting, at kunne gøre ting, til at være spontan, til at dyrke sport, til at være social osv. Mange med kroniske sygdomme oplever f.eks. at blive dårlige til at huske, dårlig til at være impulsiv eller at have sværere ved at indgå i sociale relationer – det er en helt naturlig påvirkning.
Vi har nu engang kun en mængde energi til rådighed og hvor denne energi tidligere blev fordelt på én måde, må man nu erkende at med sygdom i kroppen fordeles den nu anderledes og indtil vi vil (kan) forstå og erkende denne fordeling, vil vi ofte banke os selv oveni hovederne og føle os utilstrækkelige.
Healing doesn´t mean the damage never existed. It means the damage no longer controls your life.
Men hvad kan vi så selv gøre for at forstå, erkende og påvirke denne fordeling?
Først og fremmest må vi forstå at det er kroppens måde at forsøge at fikse os, det er helt naturligt – vi skal være taknemmelige for at kroppen har denne evne og rent faktisk hjælper os.
Dernæst skal vi arbejde med 2 centrale spørgsmål, nemlig:
- Hvad har jeg lyst til?
Og:
- Hvad har jeg brug for?
Jeg har lyst til at være ”normal”, arbejde 37 timer om ugen og komme hjem og have overskud til min familie, dyrke sport 4 gange om ugen, være aktiv og spontan og se venner hver weekend. Men jeg har brug for at tage mig af mig selv, planlægge mine dage ud fra overskud, arbejde 3 timer om dagen, komme hjem og hvile/sove 2 timer, have overskud til min familie, gå til varmtvand svømning 2 gange om ugen og slappe af i weekenden.
Eller
Jeg har lyst til få gjort hovedrent i køkkenet men jeg har brug for at sidde i sofaen i armene på min kæreste og se en film.
Jeg har lyst til at gå i byen i aften med mine veninder men jeg har brug for at høre dem om de ikke kommer herhjem og hygger i stedet.
Når vi har forstået og erkendt dette, kan vi begynde at påvirke denne fordelings mekanisme, for i det øjeblik vi forstår, erkender og arbejder ud fra, giver vi kroppen den ro til at gøre det den skal og derved tager vi lidt af presset af den og bringer mere energi til andre ting. Men det er en lang og svær proces.
Kram fra Louise
